Champagne, forklaret uden fine fornemmelser
Hvad betyder brut, og hvorfor er extra dry sødere? Hvad er forskellen på blanc de blancs og blanc de noirs? Her er det, der står på etiketten, oversat til almindeligt dansk.
Hvornår er det champagne?
Champagne er en beskyttet oprindelsesbetegnelse. Kun mousserende vin fra det afgrænsede Champagne-område i det nordøstlige Frankrig, lavet efter områdets regler, må kaldes champagne. Mousserende vin fra andre steder kan være lige så god, men hedder noget andet: crémant i andre franske områder, cava i Spanien, prosecco og franciacorta i Italien.
Boblerne opstår ved en anden gæring inde i den flaske, du køber. Det kaldes den traditionelle metode, og den bruges også til cava, crémant og franciacorta. Prosecco laves derimod som regel med anden gæring i store ståltanke.
- Grundvin. Druerne presses, og mosten gærer til en stille, syrlig vin.
- Blanding. Vine fra forskellige marker, druer og ofte flere årgange blandes til husets stil.
- Aftapning. Vinen kommer på flaske med lidt sukker og gær og lukkes.
- Anden gæring. Gæren omsætter sukkeret, og kulsyren bliver i vinen som bobler.
- Lagring på bærme. Den døde gær giver vinen noter af brød og brioche.
- Rystning og degorgering. Bærmen samles i flaskehalsen og skydes ud.
- Dosage. Et skvæt vin med sukker fylder flasken op og bestemmer sødmen.
Sødmen står på etiketten
Ordene på etiketten følger faste grænser for, hvor meget sukker vinen må indeholde. De tre tørreste overlapper hinanden, og navnene er forvirrende: sec betyder tør, men smager halvtør.
- Brut nature under 3 g/l
- Extra brut 0 til 6 g/l
- Brut under 12 g/l
- Extra dry 12 til 17 g/l
- Sec 17 til 32 g/l
- Demi-sec 32 til 50 g/l
- Doux over 50 g/l